28-02-2015 – Spordag i Nordskoven

1000 tak for hjælpen i dag. Det er gået over alt forventning. Vi har været omkring 20 m/k til at hjælpe, det var rigtig dejligt.

Vi har fået ordnet toppen af serpentiner opkørslen så der ikke er mudder, men grus. Så er hele det blå spor gennem nobilissen blevet renoveret. Vi fik også lavet nyt spor igennem det sidste stykke af nobilissen. Tak til Kælderslagteren for sandwiches igen , de var super gode.

Per Harboe Lorentzen har lavet en lille video af dagens arbejde.

20-12-2014 – Spordag i Nordskoven

Endnu en god dag på byggeriet, syntes vi fik lavet rigtig meget. 1000 tak til alle, som kom og gav et nap med.

Der var lyn og torden, hagl, slud og regn, men vi fik alligevel knoklet. Flere steder blev der etableret dræn (vi kunne jo se hvor vandet lagde sig) Nedkørsler blev forstærket med GEO plader. 3 trin i fuld sporbredde på en opkørsel (i stedet for 2, som kun var i halv sporbredde) blev etableret. Kanter mv. ordnet mange steder. Endnu 2 pumps blev det til så der er lidt mere sjov. Kant forstærkninger rundt omkring i sving.

Ja og så blev pladevibratoren trukket rundt mange steder på sporet. Har sikret glemt flere ting så håber flere har taget lidt billeder. Om ikke andet så kan sporet køres. Det er stadig arbejde derude, men nu er det snart Jul.

13-12-2014 – Spordag i Nordskoven

Så er vi igen i gang med det nye røde spor i Nordskoven. Der blev bygget hop, berms, lavet kantforstærkninger. “Terkel taklingen” blev etableret (de 2 træstammer i switchback svinget).

Så fik vi udnyttet, at det havde regnet en del så man kunne se hvor der stod vand (så regnvejr kan godt bruges til noget fornuftigt). De steder blev fixet og dræning blev udført.

Super fedt der igen mødte mange frivillige op.