30-05-2015 – Spordag i Nordskoven

Berm-dag på sporet i dag. Efter opfyldning af gravet rende ved Sokær delte vi os og gik løs på 2 store berms. Sidste slugt før Ulvedals nedkørslen er færdig med berm i stedet for et mudderhul, og efter Sokær er lavet en berm med småhop. Tak til 15 gæve sporbyggere for sublimt arbejde og nogle sjove timer i skoven.

Når motorsaven er “gået” hjem må man gå all in på 100% CO2 neutral træfældning…

 

29-04-2015 – Spordag i Nordskoven

10 gæve sporbyggere gav den gas i aften, så vi nåede hele stykket fra Ulvedalsvej til Tønsdalsvej – vel at bemærke i et nygravet spor hele vejen utroligt.
Gravemaskinen er nået helt til Sokær så der er mulighed for selv eller et par stykker, at gå ud og rense et stykke af renden for rødder og muld, så der er klar til grus.

28-03-2015 – Spordag i Nordskoven

Spordag på blåspor i Norskoven er nu vel overstået og efter et rigtig flot fremmøde har vi nu fået belagt en godt stykke mere med grus.

Gustav Knorr Jensen har sørget for dagens tal: 15 m/k i 5 timer er 2 mandeugers værk svarende i løn til ca. 15.000kr.

Vi har gjort indhug i 8 grusbunker og en er helt væk, så 12-15 kubikmeter er lagt i sporet. Vibratoren har nok kørt 2 km i alt.

Vi kan være stolte.

Endnu engang fik vi lækre sandwiches fra Kælderslagteren. Vi siger tak for mad.

SSSL vil gerne sige stort tak for jeres indsats!

26-09-2015 – Spordag i Nordskoven

Tak for nogle super timer på sporet, hvor vi igen tog et ordentlig hug. Tak til SMT for massiv opbakning med arbejdsivrige folk, der bare giver den gas, det er en fornøjelse. Og skoven er nu flot i solskin 😎

Området omkring Sejs-krydset er vådt, men i dag nåede vi et tigerspring i vintersikring af området. Som med alt sporarbejde er det en balance mellem underholdningsværdi, holdbarhed og æstetik. Vi håber I tager godt imod forbedringerne.